Hop til sidens indhold
Medarbejdere i samtale ved skærme. Foto: Sofia Busk, Frederikssund Kommune.

Ansøgningsfrist
20. maj 2024

Lægeattester - Borgerrettet
Torvet 2

3600 Frederikssund

Søg stillingen
Administration

Sagsbehandler til sygedagpengeopfølgning

Vores kollega gennem mange år vil ud og sejle på de 7 have. Til vores lille andedam søger vi derfor en ny medarbejder til et stærkt team med dygtige og engagerede kollegaer i Frederikssund Kommune.

I sygedagpengeteamet arbejder vi med at fastholde borgere i beskæftigelse og støtte dem tilbage på arbejdsmarkedet. Fagligheden og engagementet er højt, og vi er gode til at skabe en positiv dialog med vores borgere.

Vi har fokus på ”Sammen om Frederikssund”, hvor vi samarbejder omkring helhedsorienterede løsninger for vores borgere og på at skabe en attraktiv arbejdsplads.

Afdelingen består af tre teams fordelt på to sygedagpengeindsatser samt jobafklaringsforløb & LY.

Den ledige stilling er i gruppen med langvarige sygedagpengesager (+22 uger), hvor du kommer til at sidde sammen med fire kollegaer.

Hvis du er den rette kandidat til stillingen, har du en socialfaglig uddannelse (socialrådgiver/socialformidler eller tilsvarende) og/eller indgående erfaring med sygedagpengeloven og beskæftigelsesområdet.

Dine kerneopgaver bliver samtaler med borgere, vurderinger af uarbejdsdygtighed og forberedelse af sager til kommunens rehabiliteringsteam.

Vi skal bruge en kollega, som evner at arbejde systematisk og selvstændigt, men samtidig kan indgå i et team med 4 andre dygtige medarbejdere.

Vi samarbejder tæt internt med virksomhedskonsulenter, mentorer, andre afdelinger - og derudover er vi løbende i kontakt med virksomheder, læger og andre samarbejdspartnere. Et højt humør, gode samarbejdsevner og masser af energi er derfor vigtigt i en travl og nogle gange uforudsigelig hverdag.

Vi kan tilbyde

  • Et arbejde, hvor du har mulighed for at gøre en forskel for borgerne i Frederikssund.
  • Fagligt dygtige og engagerede kolleger og et velfungerende team der har fokus på udvikling.
  • Selvstændighed i arbejdet, dvs. indflydelse på hvordan du tilrettelægger dit eget arbejde.
  • Et godt arbejdsklima i en god og dynamisk afdeling.
  • Gode fysiske rammer med kontorer (ikke kontorlandskab).
  • 37 timers ansættelse med flekstidsordning.
  • Løn- og ansættelsesforhold i henhold til gældende overenskomst efter reglerne om ”Ny Løn”.
  • En røgfri arbejdsplads.

For yderligere information

Kontakt afdelingsleder Laila Davies på telefon 29 38 80 85 eller teamkoordinator Christina Petersen på telefon 40 31 12 03

Stillingen er en fastansættelse på fuldtid med tiltrædelse den 1. juli 2024.

Ansøgningsfrist

Din ansøgning skal være os i hænde senest mandag den 20. maj 2024.

Samtaler afholdes torsdag den 23. maj 2024.

Tilmeld dig vores jobagent

Ønsker du at blive informeret, når der dukker jobmuligheder op i Frederikssund Kommune der passer dig?

Tilmeld dig nemt